Gynækolog Lars Alling Møller, Hellerup

21 95 40 40

Book Selv

Kontakt- eller pletblødning kan skyldes celleforandringer på livmoderhalsen. Såfremt der ikke findes anden forklaring på tilstanden, bør pt. udredes med vævsprøver fra livmoderhalsen. Se evt. patientvejledning om udredning for celleforandringer på livmoderhalsen (klik).


Uregelmæssig blødning hos kvinder i alderen 40-60 år skyldes ofte overgangsalderen - sjældent celleforandringer i livmoderslimhinden. Ved mistanke tages vævsprøver fra livsmoderslimhinden., evt. livmoderhalsen. Se evt. patientvejledning om udredning for celleforandringer fra livmoderen (klik).


Uregelmæssig blødning hos kvinder i hormonbehandling skyldes ofte behandlingen - sjældent celleforandringer. Ved mistanke tages vævsprøver - både fra livmoderhals og livmoder.


Kvinder med blødning fra skeden mere end èt år efter ophør af menstruation bør altid gå til læge. Såfremt praktiserende læge på bagrund af enkle undersøgelser ikke har en fredelig forklaring på blødningen (f.eks. en polyp eller tørre slimhinder), skal kvinden indenfor 3 hverdage ses af en gynækolog - ofte, men ikke altid med vævsprøver.


Kvinder med blødningsforstyrrelser som henvises til gynækolog udredes med ultralyd af underlivet.