Gynækolog Lars Alling Møller, Hellerup

21 95 40 40

Book Selv

Vulva er det latinske navn på kvindens ydre kønsorganer: kønslæber, klitoris og området rundt omkring skedeindgangen.


Årsager/symptomer/fund.

Infektioner: Vaginose, klamydia, kønsvorter, herpes, candida mm. Se afsnittet herom.

Eksem: Kløe, rød hud, revner i huden.

Lichen planus: Kronisk slimhinde tilstand af ukendt årsag. Slimhindernes farve kan ændre sig fra fra røde til hvide.

Lichen simplex chronicus: eksem lokaliseret til de ydre kønsdele. Hovedsymptomet er kløe.

Lichen schlerosus: Huden i skedeområdet bliver hård og hvidt. Hovedsymptomet er kløe.

Vestibulodyni: Langvarige smerter ved berøring af området i skedeåbningen.

Vulvodyni: Langvarige smerter i området rundt om skedeåbningen.

Celleforandringer/kræft: Bestående kløe og sår kan give mistanke.

Smerter i skedeindgang: Kan skyldes skæv syning/opheling af fødselslæsion.

Gener fra for store indre kønslæber.


Udredning.

Undersøgelse for ovennævnte årsager - evt. kikkertundersøgelse og vævsprøve. Se evt. patientvejledning om udredning for celle og/eller vævsforandringer i skedeindgangen (klik) eller vejledning om afkortning af de indre kønslæber (klik).

Behandling/kontrol.

Infektioner behandles efter årsag. Lichen tilstande kan behandles med binyrebarkhormon salve - f.eks. Dermovat morgen og aften i 4 uger, herefter x1 dagligt i 4 uger og endelig 2x ugentligt i yderligere 4 uger. I alt 3 måneder. Evt. vedligeholdelse med Dermovat 1x ugtl. Alternativt Protopic. Lichen forandringer kan en sjælden gang medføre celleforandringer/kræft. Derfor anbefaler man årligt kontrol hos egen læge. Hvis du har forandringer (specielt sår), som ikke heler på behandlingen, bør du ses af gynækolog. For yderligere information se Lichen Sclerosus Foreningen.

Allergi/eksem behandles ved ophør af sæbe, mild binyrebark hormon salve (f.eks. Mildison Lipid) og brug af en blød, parfumefri creme eller olie, som beskytter mod udtørring af huden. Hold pause med evt. intimbarbering. Brug kun trusser af ren bomuld.

Langvarige smertetilstande (vulvodyni/vestibulodyni) kan lindres med Xylocain 2% gel og efter en måned med 5% salve i yderligere 2 måneder i op til 5x dagligt. Undlad sæbe, barbering, og tøj som generer. Brug mandelolie, Warming Basis creme, Aloe vera gel, Locobase Repair (creme), Decubal eller Ceridal. Ved revner i huden eller slimhinden kan benyttes Aftamed. Behandling med dilatatorer  4x ugen á 2-5 minutter. Ved skæv syning/opheling af fødselslæsion kan det være relevant at foretage en mindre kirurgisk tilpasning. Se evt. patientvejledning om forberedelse til/forløb efter kirurgi.